Posted søn, 07/04/2010 - 23:23 by Webmaster
- I FSU taler både børn og voksne ordentlig til hinanden - ingen sjofle tilråb eller kommentarer om hinandens kroppe/udseende. Mobning skal ikke finde sted.
- Det enkelte barns blufærdighed ved omklædning, badning mv. respekteres naturligvis, ligesom der gribes ind over for kommentarer med seksuelle undertoner og lege af intim karakter.
- I FSU mener vi at det er vigtigt at hjælpe børn og unge til at blive bevidste om deres personlige grænser og give dem styrke til at markere dem over for andre. Derfor respekterer vi et nej - også i leg.
- I forbindelse med ture og lejre er der altid mindst 2 voksne medarbejdere med. En medarbejder overnatter aldrig alene med et barn eller en ung.
- Medarbejdere inviterer ikke enkelte børn med sig hjem.
- Hvis en medarbejder føler at være kommet i en situation, der kan misforstås af andre, skal vedkommende kontakte en fra bestyrelsen, som vil føre samtalen til protokols, så evt. "fejlagtige" misforståelser eller rygter ikke får lov til at spredes.
- Alle har pligt til at gå til bestyrelsen, hvis de hører rygter om krænkelser eller selv fornemmer, at der er noget galt.
- Bestyrelsen har pligt til at tage sådanne henvendelser alvorligt og at reagere hurtigt på dem.