Indretning

Asnæslejrens bygning ligner tilsyneladende sig selv fra 1918. De mellemliggende år synes at være gået sporløst over dem. Ser man på gamle billeder af lejren undres man over to ting, dels de store forandringer skoven omkring lejren er undergået, og dels over, hvor fuldstændig bygningerne ligner sig selv i dag.

Ser man nøjere efter, vil man alligevel finde, at forandringerne, store som små, er forbløffende mange; men alle er de foretaget med nænsom hånd, så de smukt føjer sig ind i helheden, og ganske kort tid efter en forandring kan det være svært at huske, at det nogensinde har set anderledes ud.

De største forandringer fandt sted få år efter lejrens indvielse.

Dameværelset, som oprindelig hed tanteværelset var oprindelig kun omkring halvdelen af hvad det er nu, da der i den nordligste del af bygningen lå der et cykelskur. Der var oprindelig tre køjepladser, der forklarer værelsets oprindelige tilnavn "Trianglen". Det viste sig hurtigt at være for lidt, og i 1924 stod det nye dameværelse færdigt, udvidet så det strakte sig fra køkkenet til lejrens nordligste gavl.

I køkkenet er ændringerne små. Køkkenets hjerte, komfuret, er udskiftet flere gange. Der er indsat yderligere to vinduer (oprindelig var der således kun et vindue i køkkenet) I 1990 bliver der indlagt rindende koldt vand i køkkenet, og i 1991 bliver der installeret lys i køkkenet, der drives af solceller monteret på skorstenen.

Kaminstuen var oprindeligt indrettet med åben pejs, som ikke var beregnet til opvarmning en kold vinterdag. Den stod til 1955, hvor den blev erstattet af en lukket kamin, hvor kaminstuem samtidig blev isoleret, og der blev anskaffet forsatsvinduer.

Asnæslejren som den ser ud i dag

 

 Sovesalen er nu blevet delt i 2 dele: sovesalen samt hønseburet Oprindelig var det de 4 sydvestlige køjer, som var adskilt fra resten af sovesalen; men da de store fælleslejre begyndte i 1952 var det ikke nok, og der blev rejst en skillevæg, som adskilte de sidste 8 køjer fra de resterende 22. Da det var i dette rum pigerne boede, var navnet givet: hønseburet.

I de allerførste udkast til bygningerne var der ikke regnet med nogen overetage, men med fladt tag. Disse første udkast blev i forbindelse med indsamlingen af penge udstillet, hvor frk. Bahnson, der netop havde fået afgangseksamen fra Akademiet så dem, og tilbød sin assistance.

Oprindelig var der hverken balkon udenfor døren til bjælkestuen eller rigtig trappe. Når lederne skulle til og fra bjælkestuen måtte de tage en smal hønsestige.

I begyndelsen fik hele overetagen lys og luft gennem gavlvinduet ud mod vandet. En væg adskilte bjælkestuen fra gæsteværelset, som det dengang hed. Bagtrappen eksisterede ikke, der var bare en lem, der førte fra gæsteværelset ned til fadeburet.

I forbindelse med den store ombygning i 1924, kom der en kvist ud mod gårdspladsen, og den senere blomkvist blev indrettet, så vel som lemmen blev flyttet hen over forstuen, og bagtrappen blev sat op. Den anden kvist ud mod skoven kom først til i 1951, samtidig med at den side af taget blev tækket om. Indtil 1920 hedder denne del af overetagen "gæsteværelset". Efter at en missionær Blomgreen havde boet i værelset i sommeren 1920, kom det dog til at hedde "Blomkvisten".

Hvorledes bjælkestuen har fået sit navn er en anden historie. Når deltagere i dag kommer op på bjælkestuen, er det for dem en naturlig ting, at rummet hedder sådan, de mange bjælker der løber langs skråvæg og køjer og sammen med træbeklædningen giver rummet sin rustikke karakter er forklaring nok på navnet; men mon ikke navnet allermest kommer af bjælken!

Indenfor døren i en afstand fra denne af 1920mm og i en højde af 1680mm over gulvet gik en 7" x 7" bjælke tværs gennem rummet. Dette var bjælken! Når man trådte ind i rummet, kunne man lige nå at lukke døren bag sig, vende sig og taget eet skridt ind i rummet, mens øjnene prøvede at vænne sig til det svage lys i rummet, så blev hele ens univers oplyst af utallige sole, måner og stjerner når pandebrasken mødtes med den 7" x 7" bjælke.

Denne tilstand døjede man med i over 25 år, da man mente at bjælken var nødvendig for konstruktionens styrke, siden den nu var der. En dag var tømmeren på besøg i anden anledning, og man spurgte om bjælkens nødvendighed. Svaret fremgår af det nuværende udseende, og taget står der endnu.

Omkring 1974 bliver det første gaskøleskab indkøbt for overskuddet på en sommerlejr.

På grund af Hafnia branden i København i 1975 kræves det at lejren skal brandsikres. Dette medfører at hele første salen ikke må benyttes før sikringen er overstået, at der skal være brandvagter hele natten når der er lejrhold på mere end 9 personer, alle døre udskiftes, som medfører at dobbeltdørene med gule glasruder til sovesalen forsvinder. Derudover bliver forhæget til porcelænsskabet erstattet med låger.

Omkring 1977 bliver der nygget et huggehus, så brændet kan flyttes fra det forreste rum i cykelvillaen, gårdspladsen bliver udvidet og der bygges vaskeborde på gårdspladsen.

I 1982 bliver den ca. 14 meter lange badebro bygget for første gang som løbende bliver fornyet grundet det danske vejr. I 1987 forsvinder en del af pælene til badebroen under isvinteren. Da badebroen alligevel er væk, besluttes det at udvide den til ca. 24 meter. Fiskere banker pælene ned i havbunden, og de yderste slås 1.3 meter ned.

Året efter bygges der en tømmerflåde, og der bankes en pæl ned på revlen syd for lejren. Her fortøjres tømmerflåde på sommerlejrene. Nogle år hænder det dog at pælen ikke kan klare det danske vintervejr, og nogle år skal olietønderne, som holder tømmerflåde oppe skiftes ud, da de er blevet utætte.

Der bliver bygget nyt Amalienborg (Herretoilet) i 1989, og i 2003 bliver Sorgenfri isoleret, samtidig med ' at der bliver indlagt træk-og-slip begge steder.

Svævebane samt gyngestativ bliver bygget i 1990, hvilket voldte en del problemer, da der dels lå en stor sten på omkring 1.5 m på den længste led, lige hvor svævebanen skulle placeres, og dels da wiren skulle hejses op, så alle folk kom i gang med først at grave stenen op, og flytte den, og bagefter med at hejse wiren op, hvilket blev besværliggjort af at rebet til at hejse den op med sprang, så alle landede på ryggen af hinanden.

Bålpladsen bag cykelvillaen bliver indrettet i 1992, og bliver renoveret i 2004 med blandt andet smedejernsrist til at grille på, samt bedre læskærme.