Asnæslejrens historie

En idé fødtes....

Den Aften i 1916, da to unge Mænd fra KFUM Frederiksberg Sogn kom til Kalundborg, var der noget betagende og æventyrligt over Byen med den gamle femtaarnede Kirke, som den laa der i Efteraarets klare maanelys.

Og Æventyret holdt sig, da vi næste Dag kørte ud og opdagede Halvøen Asnæs.

Aldrig har Skovens Farver flammet så festligt som netop den Dag, og aldrig har Kaprifolierne duftet så dejligt.

Og det æventyrlige har holdt sig siden……

(Sejr Uttental, 1933)

Vi ved ikke med sikkerhed, hvornår Frederiksberg KFUM's medlemmer begyndte at tage på sommerlejr, men fra 1912 og fremefter afholdt alle KFUM-kredse på Frederiksberg hvert år i april en fælleskoloni på FDF's koloni Jomsbog i Hornsherred.

I marts 1916 blev Sejr Uttental sekretær i Frederiksberg KFUM efter Pastor Svend Bøgh. Med denne post fulgte blandt andet hvervet at skrive et månedligt referat om foreningens aktiviteter. Dette gør os i stand til at følge Uttentals tanker om en sommerlejr, og hvordan han bragte disse tanker til udførsel.

Indsamlingen starter…

For at skaffe den nødvendige økonomiske baggrund for opførelsen af en sommerlejr, indgik KFUM et samarbejde med sognets KFUK. Den 21. maj starter indsamlingen til fordel for Frederiksberg KFUM og -K's byggefond for alvor. Der afholdes bazar og sommerfest med det imponerende resultat, at man får 1200 kr i kassen.

Asnæs-traditionerne grundlægges - på Stevns……

I sommeren 1916 svigtede Frederiksberg KFUM fælleslejren på Jomsborg til fordel for et ophold på Vesterbro KFUM's lejr på Stevns, hvor der blev fastlagt traditioner, der videre førtes på Asnæs.

Lejren på Stevns bestod af en sovesal med 28 køjer, og en åben veranda for enden, som gjorde det ud for en opholdsstue. Nogle meter derfra lå en mindre bygning med køkken og soverum til damerne. Der var 22 deltagere og 3 damer. Deltagernes alder lå mellem 14 og 26 år. Der blev straks oprettet et "ministerium" af de "ældre". Uttental var konseilspræsident (svarer til statsminister) samt justitsminister. Desuden var der kultus-, sanitets-, handels,- forsvars,- sports-, trafik-, finans- og indenrigsminister.

Uttental "foranlediger"

Et ubehageligt arbejde var renovationen. Sammen med lejekontrakten fulgte et regulativ hvori blandt andet stod: Lederen foranlediger, at latrinerne tømmes og nedgraves på et dertil anvist sted. Uttental nøjedes som regel ikke med at "foranledige". Han var stor og stærk, og gravede selv og gjorde det øvrige fornødne.

Lejren blev for alle en stor oplevelse, og det var klart at man måtte gå videre ad den vej. I 1917 blev samme lejr igen lejet for en uge i august, og de gode erfaringer fra 1916 gentog sig. Der blev sat fuld gang i indsamlingen til den nye lejr.

Sejr Uttental var meget begejstret:

Ja, herefter ved jeg altså ikke noget bedre end sommerlejr. Så alvorligt og godt og morsomt og lykkeligt på een gang har jeg aldrig haft det før, hele otte dage igennem…

… og derfor hár vi i al stilfærdighed lovet hinanden at det ikke skal vare mange år, inden Frederiksberg Sogns KFUM har sin egen sommerlejr. Ja, men det vil jo blive dyrt — ja, det vil det! Men vi er begejstrede! Og ud fra et KFUM-standpunkt kan vi afgjort ikke tænke os nogen bedre brug af 4-5.000 kr.

Den kommende tid vil stå i sommerlejrindsamlingens tegn.

Uttental og Klenow "opdager" Asnæs…

I oktober 1916 begyndte Uttental og Erik Klenow, som var den anden drivende kraft bag projektet at søge efter en passende grund til den kommende sommerlejr. Klenow:

Vi have i sommeren 1916 været på Stevns. Der så vi en lejr, og så sagde vi: Sådan en må vi også ha'! Altså, da vi kom hjem, satte Uttental og jeg os omkring et bord og studerede et sjællandskort. Det mest passende sted, vi fandt, var Asnæs. Der var både skov og strand, og afstanden fra København var passende. En week-end i oktober 1916 tog Uttental og jeg med toget til Kalundborg, og næste dag "gjorde" vi Asnæs på cykel. Det blev en oplevelse. Vi blev klare over, at her skulle det være. På en mark ved Mineslund så vi en flok gæs, der blev vogtet af en dreng med en kæp — det havde vi ellers kun læst om.

Vi kørte gennem Forskoven og Vesterskov helt ud til spidsen, og på hjemvejen fandt vi det idelle sted for vor lejr: Fyrreskrænten, der jo dog ikke blev det endeligt (årsagen var den, at netop Fyrreskrænten var et yndet udflugtssted for kalundborggenserne). Vejret havde været skønnest muligt, og der var så mange fuldt modne brombær, som vi aldrig har oplevet, hverken før eller siden — heller ikke på Asnæs.

Men greven afslår!

Nu skulle der etableres kontakt med grevskabet. Uttental havde fra sin tid som huslærer på et gods i Jylland visse forbindelser i adelige kredse, De måtte bruges, og de blev forsøgt — med et absolut nej som resultat! Man var dog ikke mere slået ud end at der på grund af erfaringerne fra Stevns blev tegnet en lejrbygning, og i foråret 1917 tog Uttental og Albert Lauritzen på udflugter til andre egne af Sjælland uden at finde noget virkelig brugbart.

"Alligevel Asnæs, glædeligt hurra!"

Erik Klenow var på det tidspunkt ansat i Middelfart, og fik en dag et brevkort fra Uttental, hvori der bare stod: Alligevel Asnæs, glædeligt hurra! Det havde vist sig at stiftsprovst Hoffmeyet, daværende sognepræst ved Frederiksberg Kirke, havde en direkte kontakt til Lerchenborg, og da han spurgte, svarede greven: Jeg har netop sagt nej til nogle andre, og så kan jeg ikke så godt sige ja til Dem.

Til alt held for foreningen blev det opklaret at det var de samme mennesker, man talte om, og så blev tilladelsen givet …

Imens gik sommerlejrindsamlingen i foreningen videre — dog med formindsket kraft på grund af de vanskelige økonomiske forhold i krigens sidste år. Prisstigninger, rationeringer og arbejdsløshed fulgte i dens kølvand. Derfor måtte en indsamling til en sommerlejr, som under sådanne forhold ikke kan siges at være noget strengt nødvendigt, næsten tage sig ud som utidig luksus. Alligevel gav foreningens majfest i 1917 et fint resultat, og Uttental kan meddele: … vi har nu i alt 3100 kr. til den stærkt eftertragtede lejrbygning.

Lensgreve Lerche-Lerchenborg gav lov til at der blev rejst en lejr på Asnæs i skovkanten lige ud til den åbne strand. Der hvor lejren skulle placeres havde oprindelig været en planteskole, som var mislykkedes. Da grunden blev anvist var jorden netop pløjet op for at dyrke kartofler, det første arbejde var derfor at vende alle græstørvene igen. Arkitekten Elise Bahnson satte skik på tegningen, således at lejren ikke kun blev egnet til formålet, men også fik et udseende, som ikke skæmmede egnen.

Så bygges der…

I pinsen var en halv snes oppe for at grave, og de kommer ud for en lille skuffelse: bygningens sydside kom til at ligge for højt på betonpæle. Man var ikke opmærksom på at grunden skrånede mod vandet. Det fremkaldte den høje trappe foran opholdsstuen og plantningen af hyldebuske langs sovesalen.

I KFUM og -K havde man stadig travlt med indsamlingen. Den årlige sommerfest blev afholdt i juni – med et sløjt økonomisk resultat: 200 kr. Til alt held skænkede en anonym giver 1300 kr. - det rettede lidt op på budgettet.

Der manglede nu kun ca. 5000 kr. for at have et gældfrit hus. 5000 kr var, hvad lejren oprindelig var budgetteret til. Det siger noget om prisudviklingen i disse år.

I julinummeret af "Ungdom" skriver Uttental: Søndag den 28. juli bliver en mærkedag for foreningen. PÅ den dag bliver lejren indviet. Stiftprovst Hoffmeyer og andre taler, der synges en kantate af et medlem (!), og vi håber, en del gæster vil komme til stede efter udsendt indbydelse…

Den første tur til Asnæs…

Lørdag den 27. juli samles tolv unge cyklister i de tidligt morgentimer foran menighedshuset i Pile Allé. Vejret er strålende - dansk sommer når den er allerbedst. Ikke en vind rører sig, og solen skinner varmt - dog lige varmt nok til at cykle 105 km med fuld oppakning, men humøret er højt.

Klokken cirka halvseks sætter gruppen sig i bevægelse mod Roskildevej.

Den første tur til Asnæs er begyndt……

Turen gik som en leg, bortset fra de sidste 2 kilometer før Bjergsted, hvor landevejen udviser en bemærkelsesværdig stigning efter danske forhold.

Man måtte holde hvil i Bjergsted bakker, og mon ikke adskillige netop på dette sted ønskede, at de havde været på togholdet?

De "raske gutter" nåede lejren klokken 14 om eftermiddagen, og den nye bygning stod klar til at modtage sine første "indvånere".

Indvielsen

28. juli oprandt lejrens indvielsesdag, og vejret var som det skulle være. Dagens middag var oksesteg og rødgrød.

Cirka 70 københaver-gæster, som blev ledt af August Klingsey, blev meget forsinkede - først af DSB og senere af modvind og trossebrud på sejladsen over Kalundborg Fjord.

Det havde voldt spekulationer hvorledes man skulle få transporteret de ældre medlemmer af menigheden til lejren, 10 km ad landevejen fra Kalundborg. Så havde nogen fundet på at man kunne leje en fisker til at sejle gæsterne fra Kalundborg til nordkysten af Asnæs.

Selskabet kunne ikke rummes i motorbåden, og en del blev derfor anbragt i en båd, som i et tov blev slæbt efter motorbåden.

Der var nogen så, og båden, der var på slæb, og derfor ikke kunne følge bølgernes bevægelser blev oversprøjtet, så skipperen måtte sætte farten ned. Dette hjalp ikke meget, og noget efter måtte farten sættes yderligere ned.

Selve indvielsen fandt sted i opholdsstuen. Klenow takkede greven, menigheden, mødrekredsen og arkitekten Frk. Bahnson, som takkede håndværkerne. Efter hende var det grev Lerches tur, fra hvem man havde lånt grunden i 25 år, som bød velkommen.

Efter den egentlige indvielse var der sodavand og kager foran huset. Desværre var der meget lidt tid til at se lejren og skoven for de københavnske gæster, som skulle nå motorbåden, der skulle føre dem til Kalundborg.